Brćndt Af Solen indkasserede ikke blot en oscar for bedste udenlandske film, den fik ogsĺ juryens grand prix i Cannes og snart sagt alle kritikeres roser. PHILM spřrger: Hvad er det ved denne film, der er sĺ fantastisk?

Historien udspiller sig i Rusland i lřbet af en lang og varm sommerdag i 1936. Pĺ et hyggeligt landsted omgĺs den glade revolutionshelt oberst Sergej Kotov (Nikita Mikhalkova), hans unge hustru Marusia (Inegborga Dapkunaite) og deres lille datter Nadya (Nadezhda Mikhalkova) med familie og venner.

Den populćre folkehelt har stadig stor tiltro til mulighederne for at skabe et bedre samfund for alle, men det er en tiltro, som ikke deles af hans venner, der mener, at lovet har mistet sin mening under det herskende regime.

Pĺ sommerverandaen mřdes fremskridtsoptimisme og en nostalgi fřdt af resignation, men roen brydes, da en fremmed gřr sin opsigtsvćkkende entré. Bag den fremmedes forklćdning gemmer sig imidlertid Dimitri (Oleg Menshikov), Marusias barndomsven og ungdomskćrlighed, som for ti ĺr siden forsvandt under mystiske omstćndigheder.

Gensynsglćden forvandler sig dog til spřrgsmĺlet om, hvad der er den egentlige ĺrsag til det uventede besřg.

Alternativitetsbegrebet fĺr en ny drejning med denne film. Det er morderlig alternativt at indspille en over to timer lang film, hvor folk enten sidder, stĺr eller svřmmer, alt imens de konstant rĺber og skriger og fćgter med armene i en slags ikke videre heldig russisk selvironisk parodi pĺ en komedie. Skal en sĺdan alternativitet belřnnes med en oscar?

PHILM er mĺllřs. Sĺ svćr er historien altsĺ heller ikke at forstĺ - der er ikke noget at misforstĺ. Filmen er bare, som den er! Den er fjollet, forvirret og hřjrřstet, umulig at genrebestemme, kun meget sjćldent (og aldrig lćngere end to minutter ad gangen) engagerende, overskuet og nćrmest pĺtaget ekspressionistisk.

Sĺ hjćlper det ikke sĺ meget, at skuespillet er pćnt - isćr fra den nuttede pige Nadya.